Kappe: lag af protein yderst på virus.

Cellemembran: en hinde, der omgiver cellen.

Cellevæg: plante- og bakterieceller er omgivet af en cellevæg.

Cytoplasma: celleslim. DNA-molekyle: i alle vores celler findes en cellekerne. Inde i cellekernen ligger alle gener i en lang streng. Denne streng er et langt molekyle, der kaldes DNA.

Flagel: svingtråd.

Genetisk materiale: arvemateriale. Arvematerialet består af DNA-molekyler i cellekernerne. Det indeholder de arvelige egenskaber. Infektion: smitte.

Koloni: gruppe af organismer, der lever sammen.

Membran: hinde. Organel: en del af en celle med særlig funktion, fx mitokondrie, grønkorn og ribosom.

Protein: proteiner er vigtige stoffer, når der opbygges nye celler. Proteiner indtages via føden og opbygges også i kroppen.

Resistent: modstandsdygtig.

Ribosom: lille mørkt korn i celleslimen. Ribosomer fremstiller proteiner.

Slimkapsel: et lag af slim.

Ukønnet formering: formering uden befrugtning

Når man bliver forkølet/influenza skylder det en virus.

En virus er ikke større end 20-300 milliontedel millimeter i diameter. Man skal bruge et elektronisk mikroskop for at kunne se virusser.

En virus er ikke en celle Virussen kan vokse og formere sig når den er i en bakterie, svamp, et dyr eller en plante. Den udnytter cellens enzymer til at kopiere sit arvemateriale.

Et arvemateriale er DNA-molekyler i cellerne. Her ligger kromosomerne, der indeholder de arvelige egenskaber.

Hvis en virus findes uden for en celle, er den livløs og har ikke noget stofskifte. Derfor kaldes den somme tider for en viruspartikel, som tegn på at den ikke er levende.

Virus består af en kappe af protein, som omgiver en slags kerne, der består af enten DNA eller RNA. RNA’et eller DNA’et indeholder virussens arvelige egenskaber.

No Responses

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *