Virus

Kappe: lag af protein yderst på virus.

Cellemembran: en hinde, der omgiver cellen.

Cellevæg: plante- og bakterieceller er omgivet af en cellevæg.

Cytoplasma: celleslim. DNA-molekyle: i alle vores celler findes en cellekerne. Inde i cellekernen ligger alle gener i en lang streng. Denne streng er et langt molekyle, der kaldes DNA.

Flagel: svingtråd.

Genetisk materiale: arvemateriale. Arvematerialet består af DNA-molekyler i cellekernerne. Det indeholder de arvelige egenskaber. Infektion: smitte.

Koloni: gruppe af organismer, der lever sammen.

Membran: hinde. Organel: en del af en celle med særlig funktion, fx mitokondrie, grønkorn og ribosom.

Protein: proteiner er vigtige stoffer, når der opbygges nye celler. Proteiner indtages via føden og opbygges også i kroppen.

Resistent: modstandsdygtig.

Ribosom: lille mørkt korn i celleslimen. Ribosomer fremstiller proteiner.

Slimkapsel: et lag af slim.

Ukønnet formering: formering uden befrugtning

Når man bliver forkølet/influenza skylder det en virus.

En virus er ikke større end 20-300 milliontedel millimeter i diameter. Man skal bruge et elektronisk mikroskop for at kunne se virusser.

En virus er ikke en celle Virussen kan vokse og formere sig når den er i en bakterie, svamp, et dyr eller en plante. Den udnytter cellens enzymer til at kopiere sit arvemateriale.

Et arvemateriale er DNA-molekyler i cellerne. Her ligger kromosomerne, der indeholder de arvelige egenskaber.

Hvis en virus findes uden for en celle, er den livløs og har ikke noget stofskifte. Derfor kaldes den somme tider for en viruspartikel, som tegn på at den ikke er levende.

Virus består af en kappe af protein, som omgiver en slags kerne, der består af enten DNA eller RNA. RNA’et eller DNA’et indeholder virussens arvelige egenskaber.

Virus blev opdaget i slutningen af 1800-tallet.

Virus kan også gøre planter syge. Her kan man ofte se, at planternes blade får lysegrønne områder, men sygdommen kan også vise sig ved, at bladene krøller sammen. Virusser har stor betydning for landbruget, det kan fx. halvere udbyttet af roer og kartafler.

En helt speciel gruppe af virus angriber kun bakterier. De kaldes bakteriofager, “dem der æder bakterier”. Bakteriofager trænger ind i bakterier og formerer sig lynhurtigt. Derefter går bakterierne i opløsning, så der frigives en mængde nye bakteriofager. Bakteriofager er nogle af de bedst undersøgte virusser, men mange af de øvrige slags virusser kender vi forbløffende lidt til. Bakteriofager bruges blandt andet til at overføre nye gener til bakterier, når man laver gensplejsning. Bakteriofager kan også bruges til at bestemme, hvilken art bakterie, man har med at gøre, fordi de som regel kun angriber en enkelt eller ganske få arter af bakterier.

En virus eller et virus eller flere virusser eller flere vira.

Bakterier er meget små organismer, altså levende væsener. De består kun af en enkelt celle. I modsætning til celler hos dyr og planter har de ikke nogen kerne, og de mangler også nogle af de dele, der ellers findes i celler. Bakterier tilhører riget Prokaryota, hvis navn netop betyder, “uden kerne” (se side 169). Bakterier måler 0,2-2 tusindedele millimeter og er altså så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje.

Man regner med, at det første liv på Jorden var bakterier, og at de udviklede sig for omkring 3,8 milliarder år siden. De ældste fossiler, man kender, er organismer, som ligner bakterier meget. Bakterier har været kendt siden 1600-tallet, hvor Antoni van Leeuwenhoek så dem i et af de mikroskoper, som han havde konstrueret.