Velfærdsmodeller:
Der er mange forskellige man de sættes alle sammen ind under tre kategorier
Den skandinaviske, den universelle eller den socialdemokratiske model: høj skat og meget velfærd
Den centraleuropæiske, den selektive eller den konservative model: Mellem skat, arbejderne for mere forsikring og ellers er det familien der hjælper
Den angelsaksiske, den residuale eller den liberalistiske model: lav skat, personerne selv betaler for sygdom osv.
Danmark har vi et velfærdssystem, der finansieres af ret høje skatter og afgifter, men til gengæld får alle del i velfærdsgoderne. Dén model kalder vi den universelle velfærdsmodel/den skandinaviske model, og den har vi i de skandinaviske lande.
Globalisering betyder, at produktionen flytter derhen, hvor det bedst kan svare sig at lave den, og det kan gøre det vanskeligt at få de nødvendige skatteindtægter.
Når virksomheder og personer kan rejse hen, hvor de vil. Så er det jo ikke sikkert, at de har lyst til at betale skat til den danske velfærdsstat
Når der bliver talt om skat taler man mere om indkomstskat, som kommer fra løn
Progressivt skattesystem: skatten øges med indtægten
Konjektur: Udvikling i økonomisk vækst
Recession: Negativ vækst i BNP
Lav konjektur: 0-2 % vækst i BNP
Høj konjektur: 2-4 % stigning i BNP (den bedste)
Overophedning af økonomien: 4%+ stigning i BNP Leder stort set altid til inflation
Vækst: procent stigning i BNP fra år til år
John Maynard Keynes sagde at en fri markedsøkonomi har større chance for mange arbejdsløse og lav konjektur eks. Finanskrisen.
Keynes sagde også at når et land har lav konjektur skal staten:
Sænke skatten
Bruge penge på infrastruktur
Keynes sagde også at når et land har høj konjektur skal staten:
Sætte skatten op
Ikke sætte gang i byggerier/infrastruktur
Keynes sagde at grunden til han sagde hvad han gjorde var for at øge forbruget op i et land for at sætte økonomien i gang igen
Ældrebyrde: andel af ældre øges, flere skal forsøges i samfundet (staten mister penge)
Orlov i gennemsnit: Kvinder: 55 uger, Mænd: 5 uger
Strukturel arbejdsløshed: hvis den er 3-4% så arbejder alle i dk
1890 – 1920: der hvor tanken om at staten skulle hjælpe dem i nød
1956 – 1970: DK’s velfærdsmodelen vi kender i dag blev etableret, og den hjalp alle borgere ikke kun dem i nød
1970 – nu: der har været ændringer, og globalisering er et problem, har sjældent stået stærkere
GINI-koefficienten: viser ulighed i et samfund 0=godt og 1=ikke godt
Flexecurity: let at ansætte folk og fyre folk igen / giver økonomisk vækst
Markedsøkonomi: Efterspørgsel og udbud, det er markedet der bestemmer (kapitalistisme/liberalistisk)
Planøkonomi: Staten bestemmer økonomien (kommunisme/socialisme)
Der bliver også lavet afgifter på fx alkohol, cigarretter og benzin
Blandingsøkonomi: Blanding af markedsøkonomi og Planøkonomi
Forsikringsprincippet: arbejdspladsen betaler meget eller alt af forsikringerne
Den sociale kontrakt: tillid til at staten bruger skattepengene fornuftigt
Forsørgerbyrden/ældrebyrden:
Stort andel af ældre
Færre mennesker skal forsørger for flere ældre
Jürgen Habermas:
Han mente at samfundet og velfærden var delt op i 2 dele
Livsverden – kommunikativt handlen:
Civilsamfundet
- Personligt og om individer
- Følelserne bestemmer
Hvis en dame taler til dig er det ikke for pengene, men fordi hun synes du er spændende
Systems verden – instrumentelt handlen:
Staten og Markedet
- Koldt upersonligt
- Pengene og magten bestemmer
Hvis en dame i en restaurant taler hun kun med dig fordi hun ved/tror hun kan få flere penge ud af dig ved at være rar
Han sagde også at mennesket er et fornuftsvæsen
- De handler rationelt
- Mennesket skaber demokratiske samfund (laver automatisk afstemninger)
- Livsverden og systemet er afhængige af hinanden, men de er adskilt fra hindanden
Han sagde også at økonomien i et samfund er delt op i 2 dele
- Markedet:
- Virksomheder og kunder får opfyldt deres behov
- Penge og magt erstatter enighed mellem folk
- Staten:
- Magt erstatter samtalen (love og reguleringer)
- Alle borgere behandles efter samme regler (Det bliver rationalitetens jernbur), fx det er ikke rationelt hvis man bare siger nej til uddannelse og bruger de penge på en ferie i stedet for på uddannelse. (der er noget man bare ikke kan gøre)
- Staten ødelægger kommunikation, normer og orden
Herredømme fri samtale: et sted hvor man kan gøre og sige hvad man vil
Det opnås når de 3 verdener er til stede:
Han sagde også der var tre verdener
- Objektiv verden – fælles hændelser
- Social verden – fælles normer
- Subjektiv verden – egne følelser og oplevelser
Symbolsk reproduktion består af
- Kulturel reproduktion:
- Værdierne overføres (gør de samme som andre gør)
- Social integration:
- Opbygning af sociale relationer
Edmund burke: konservatismens “fader”