Sociologi: læren om samfundet
Makrosociologi: Når man ser på normer og strukturer i et samfund
Mikrosociologi: Når man prøver at forstå individer, hvilket man kan bruge når man laver makrosociologi
Socialisering: den proces hvor man “får” sin identitet (sker i barndommen og ungdommen)
Identiteten kan opdeles i tre dele, Jeg-identitet, personlig identitet og social identitet
Jeg-identitet: Vores inderste kerne, biologisk arv og socialt miljø(opvæksten i barndommen)
Personlig identitet: Personlige kendetegn fx Underskrift, fødselsdagsdato og fingeraftryk
Den sociale identitet: De roller vi tager i de sociale fælleskaber fx klassen, familien, arbejdspladsen, klubben osv.
Formelle normer: nedskrevne regler
Uformelle normer: ikke nedskrevne regler
Ligestilling
Beskæftigelsesfrekvens/erhvervsfrekvens: Den andel af en befolkning der er på arbejdsmarkedet
Aktørforklaring: Forklaringen på en begivenhed findes hos de aktører/mennesker, der er involverede. Det enkelte menneske tillægges altså meget magt og menneskets frihed er dermed stor.
Strukturforklaring: Forklaringen på en begivenhed findes ikke hos den enkelte aktør/det enkelte menneske, men i samfundsstrukturer. Det vil sige, at man ikke mener det enkelte menneske har magt til at påvirke alle begivenheder – noget bliver bestemt af strukturer. Strukturer kan være mange ting, det kan være sproget, normer, lovgivning og meget andet.