Økonomi

Når man taler om økonomi i samfundsfag er det i en helhed og ikke individet

Aktører: en konkret person eller virksomhed

Makroøkonomi: hele samfundets økonomi

Mikroøkonomi: individers økonomi

Hvis husholdningerne forhandler sig til en højere løn, bliver pengestrømmen fra virksomheder til husholdninger større. Det kan medføre, at:

⇒ Skat på indkomst vokser til den offentlige sektor (fordi husholdningernes indkomst stiger)

⇒ Der købes flere varer (fordi forbruget stiger)

⇒ Virksomhederne tjener flere penge og skal derfor betale mere i skat (selskabsskat)

⇒ Virksomhederne kan få brug for flere ansatte, så de kan tilpasse sig en større efterspørgsel og en stigning i produktionen

⇒ Nogle husholdninger går fra overførselsindkomst (kontanthjælp eller dagpenge) til lønindkomst

De økonomiske mål bruges til at vurdere, hvordan økonomien har det. Det er det, som politikere og økonomer sigter efter. I Danmark er der ret bred enighed om at forsøge at nå målene her:

  • Økonomisk vækst
  • Lav arbejdsløshed
  • Stabile priser
  • Lav inflation
  • Overskud på betalingsbalancen (handlen med udlandet)
  • Balance på det offentlige budget (mellem indtægter og udgifter)

Betalingsbalancen: En opgørelse af et lands samlede økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Opdeles i betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter.

Økonomisk vækst: værdien af privat og offentlig produktion(mængde x pris) fratrukket værdien af råstoffer og hjælpestoffer
(kan stige ved dårlige ting som fx krig og ulykker)

Arbejdsløshed: hvor mange der er arbejdsløse

Konkurrenceevne: bibeholde eller udvide dets markedshandel

Købekraft: mængden af varer og tjenester der kan købes for en nominel indkomst/realløn

Omfordeling: at omfordele penge i samfundet via skatter osv.

Ekspansiv:
Staten øger forbruget fx ved at bygge flere skoler
Flere ledige
Øgede indkomster
Øget forbrug
Øget produktion
Evt. stigende priser og risiko for inflation
Forringer konkurrenceevne

Hedder ekspansiv fordi den stimulere pengene

Finanspolitik:
Hæve eller sænke det offentlige forbrug
Hæve eller sænke de offentlige indtægter

Pengepolitik:
Hæve eller sænke renten

Fordele: regulering af den økonomiske aktivitet vha. renten

Hvis nationalbanken sænker renten:
Billigere at låne
Øget forbrug
Øget produktion
Stigende priser og risiko for inflation