Kultur

Undersøgelsesspørgsmål: skal være med til at give direkte svar på det, man gerne vil vide noget om.

Baggrundsspørgsmål: skal hjælpe med at inddele respondenterne i grupper. Det kan fx være køn, alder, klasse.

Identifikationsspørgsmål: er kun nødvendige, hvis man senere har brug for at komme i kontakt med respondenten.

Spørgsmålene kan være lukkede

Magtdistance

  • Graden ef lighed/ulighed
  • Accept af magtforskelle
  • Graden af centralisering
  • Graden af deltagelse
  • Betydningen af privilegier og status

Maskulin/feminin

  • Kønsrollemønstre
  • Dominerende værdier (succes og penge eller omsorg og solidaritet)
  • Livskvalitet og dialog overfor konkurrence og præstationer
  • Selvstændighed eller samarbejde

Individualisme/kollektivisme

  • Resultater eller relationer
  • Præstationer eller harmoni
  • “Jeg” eller “vi”
  • Succes for gruppen eller individet
  • Graden af fokus på fælles bedste

Usikkerhedsafvigelse

  • Kontrol overfor tillid
  • Mængden af love og regler
  • Graden af social kontrol
  • Holdninger til forandringer
  • Graden af tolerance
  • Graden af entrepreneurship

Tidsorientering

  • Her og nu overfor det lange perspektiv
  • Graden af nytænkning
  • Graden af vedholdenhed
  • Harmoni i forhold til resultater
  • Graden af opsparing
  • Traditioner overfor innovation

Eftergivenhed/begrænsning

  • Graden af valgfrihed
  • Omfanget af sociale restriktioner/normer
  • Omfanget af lykke
  • Omfanget af kontrol over eget liv

Subkultur: underkultur i en større kultur

Neo-stammer: grupper der findes idk

Politisering: Hvad vi skal gøre

Øget politisering: der er større fokus på hvad vi skal gøre med BLANK emne

Faldende politisering: der er et mindre fokus på hvad vi skal gøre med BLANK emne

Politisering opstår, når et emne får stigende og vedvarende opmærksomhed af politikerne. Et enkelt parti kan ikke politisere et emne. Det kræver, at de fleste partier viser det opmærksomhed, fx ved at udtale sig til medierne og ved at inddrage det i deres valgprogrammer.

Etnocentrisme:
Negative fordomme overfor andre kulturer er med til at tydeliggøre vores egen kultur. Hvis vi altid møder andre kulturer med negative fordomme, er det fordi, vi har en opfattelse af vores egen kultur som den rigtige og egne værdier, som de bedste. Det kaldes etnocentrisme, når vi vurdere andre kulturer ud fra, hvordan de ligner os selv.

Integration: folk der integrere sig med et samfund eller land og kan deles op i 3:

Pluralistisk: når indvandrerne har mulighed for at bevare deres egen kultur

Assimilation: Når indvandrerne opgiver at holde fast i sin oprindelige kultur

Segregation: Når indvandrerne lever uden for fællesskabet i deres egen kultur

Sammenhængskraft: De institutioner, normer, værdier og livssyn i samfundet der skaber samhørighed mellem individerne i samfundet. 

Kulturelt frisatte: skal til en grad skabe sin egen identitet

Subjektivisering: afhængighed af andres meninger, da de får en følelse af intimitet og nærhed

Ontologisering: læren om det værende/det der eksisterer (søge efter sociale grupper der har klare normer og regler)

Potensering: andre unge søger mod aktiviteter hvor de kan få spænding og eventyr

Fremmede politik: når man især sætter hensyn til fremmede mennesker

Neutrale politik: hvor man er ligeglad

Afvisende politik: hvor man hader fremmede

Fordomme: en mening om nogen eller noget i forvejen

Stereotype: En gruppes unuancerede og standardiserede forventninger og forestillinger om en anden gruppe.