Kriminalitet

Det står i retsplejelovens § 178, at:

Udebliver et vidne uden lovligt forfald […..] kan retten: 1) pålægge vidnet en bøde

Sagsøgte mennesker står der intet om tho, hvilket betyder at det er kun hvis den sagsøgte bliver dømt skyldig at den person for en bøde

I USA indførte nogle stater systemet “three strikes and you’re out”, som betyder, at man får fængsel på livstid tredje gang, man bliver dømt for en mere alvorlig forbrydelse som fx væbnet røveri, voldtægt og grov vold. I Danmark vedtog Folketinget i samme periode gang på gang regler om hårdere straffe.

Kriminalitet i det moderne samfund:
I gamle dage var individets muligheder og eksistensvilkår i høj grad afgjort allerede ved fødslen. Under dannelsen af det moderne velfærdssamfund efter anden verdenskrig blev individet friere, og der blev skabt muligheder for uddannelse, social mobilitet, økonomisk frihed og uafhængighed af familien. Der var en forventning om, at de forbedrede muligheder for alle ville medføre mindre kriminalitet – som nu måtte anses som unødvendig, fordi de basale behov for mad, tøj, osv. var opfyldt for alle.
De tilbageværende kriminelle var svigtet af samfundet, som ikke havde sørget for at give den rigtige støtte og de rigtige vilkår. I straffesystemet blev der fokuseret på den forebyggende effekt. Undersøgelser viste, at fængsling snarere medvirkede til end forebyggede fremtidig kriminalitet for de straffede, og der var derfor fokus på at nedbringe frihedsstraffen og anvende nye straffeformer.

Kriminalitet i det senmoderne samfund:
Mod forventning skete der ikke noget fald i kriminaliteten, uanset at velstanden steg efter anden verdenskrig. Og i 1980’erne begyndte der at ske en ændring i vores måde at anskue os selv og vores forhold til omverdenen på. Hvor vi i det tidlige velfærdssamfund havde set os som deltagere i og bidragydere til et fællesskab, ser vi os i stigende grad som individer med personlige friheder og rettigheder. Vi er vores egen lykkes smed, og vi vælger selv vores vej i livet. Dette gælder også for de kriminelle, og det præger samfundets reaktion over for kriminalitet, at den kriminelle ikke længere opfattes som anderledes eller ringere stillet end alle andre, men for at have tilvalgt den kriminelle løbebane. Det gælder nu om at beskytte “os andre” mod “de kriminelle”, og det kan man gøre på to måder. For det første kan man øge kontrollen; mere politi og overvågning. Og for det andet kan man fjerne de kriminelle ved at sætte dem i fængsel.
Balvig påviser i sin artikel, at de strengere straffe i den vestlige verden er sket uafhængigt af, om magten har ligget hos højreorienterede eller venstreorienterede politikere. Hvor debatten i det moderne samfund var præget af eksperter og årsagsforklaringer, er debatten i det senmoderne samfund præget af politikere og følelser (borgernes retsfølelse).

Kriminologi: videnskaben der beskæftiger sig med kriminalitetens udbredelse, årsager og virkninger, inden for det handler det mest om hvorfor eller hvordan kriminelle bliver til kriminelle

Anmeldelser:
Politiets opgørelser over anmeldte overtrædelser.

Domfældelser:
Domstolenes opgørelser over straffesager ved retterne.

Offerundersøgelser:
En befolkningsgruppe svare anonymt på spørgsmål om, hvorvidt de har været udsat for kriminalitet fx inden for det sidste år.

Selvrapporteringsstudier:
En befolkningsgruppe svarer anonymt på spørgsmål om, hvorvidt de selv har begået kriminalitet.

De fire teorier om kriminalitet:
Følelsesmæssig tilknytning til personer, som er en del af det lovlydige samfund, fx familie og venner (hengivenhed).

Forpligtelser i forhold til uddannelse og arbejde.

Deltagelse og engagement i samfundslivet som fx foreninger, sport og arbejde.

Værdifællesskab med det lovlydige samfund (tro).

Og disse teorier kan groft opdeles i 3 forskellige grundtanker

MOTIVATIONSTEORIER:
Samfundet er utilstrækkeligt og giver ikke lige muligheder for alle. De underprivilegerede er motiverede til at opnå samme goder som andre, og opnår gennem dette kriminalitet.

KONTROLTEORIER:
Individet er utilstrækkeligt, og mangler egenkontrol. De kriminelle har ikke samme moralkodeks som resten af samfundet, og holder sig derfor ikke tilbage fra kriminalitet.

KULTURTEORIER:
Kriminalitet er tillært adfærd, og skyldes den kultur, den kriminelle færdes i.

Tilbøjelighedsbetinget: meget kriminelle, vedholdende problem

Livsstilsbetinget: ret kriminelle, som regel kun for en periode

Situationelt betinget: lejlighedsvist kriminelle

De lovlydige: ikke kriminelle

Mørketal: at der er en forbrydelse man synes der skal anmeldes mere end en anden fx indbrud mere end vold

Straf

Straf ifølge Vagn Greve:
En retlig reaktion, der indebærer en lidelse af personlig eller økonomisk art, og som tilføjes en person, der bebrejdes en foretagen,

Den retfærdige straf: At reaktionen/straffen skal være den samme mod forbryderen som offeret

Den nyttige straf: udgangspunkt i nytteetikken (Utilitarismen) Efter denne teori er den etisk rigtige handlemåde i en situation, den handlemåde ud af flere alternativer, der giver størst mulig nytte i kraft af størst mulig samlet livskvalitet for mennesker generelt,  Jeremy Bentham(1748-1832)

Fairness-teorien: Her er det “fair” at tyvene stjæler for at kommer op på samme level som de rige

Den ekspressionistiske straffeteori: Ved at tage stilling til den kriminelles skyld anerkender samfundet den kriminelle som en ansvarlig selvstændig person. Straffen udgør udover en lidelse for den kriminelle også et budskab om fordømmelse fra samfundets side

Jeremy Bentham udpegede 3 måder at, straf kunne virke præventivt:

Uskadeliggørelse: (ved dødsstraf eller fængsling) den kriminelle er fysisk forhindret i at begå ny kriminalitet.

Afskrækkelse: frygten for straf får den kriminelle og andre til at afstå.

Reformering: erkendelse af, at den kriminelle adfærd er forkert.

Recidiv: at en person laver flere forbrydelser i stedet for at stoppe