Kemiske Bindinger og Elektronnegativitet

Elektronegativitet:

Elektronegativiteten er et udtryk for hvor god atomet er til at tiltrække elektronerne i en elektronparbinding. Et atom med en høj elektronegativitet tiltrækker elektronerne mere end det atom med en lav elektronnegativitet

Hydrogenbinding: Når hydrogen, som er “svagt” bindes med oxygen, Nitrogen og fluor, der er “stærke” (se intermolekylær binding)

Ion-bindinger: Bindingen mellem en negativ ion og en positiv ion, ion bindinger dannes oftest mellem et metal og et ikke metal, da metaller altid har positive ladninger, mens ikke metaller er oftest negative, og stoffet et salt er en ionbinding.

Her har metallet afgivet sine elektroner fuldstændigt til ikke-metallet, og der er derfor ikke tale om en deling af elektroner.

Meget følsom overfor ændringer i PH

Kovalentbindinger/elektronparbinding: Når to ikke-metaller deler elektroner KUN fra den yderste skal for at ligne den ædelgas de er tættest på

Ledige elektronpar: elektronpar, som ikke deltager i en binding, (kan ses på trin “c” på tegningen ——>

Da elektroner frastøder hindanden, bliver molekylerne ikke lineære, men for en vinkel ligesom vand har en vinkel på 104,5 grader

Strukturformel: Måden man tegner et molekyle på med vinkel og det hele (trin “e”)

Polaritet: en kovalent binding kan være polær eller upolær

Polær: Elektronnegativitetsforskellen mellem 0,5 og 2,0 fx vand

Upolært: Elektronnegativitetsforskellen er mindre end 0,5 fx Olie

Polær blandes med polær

Upolær blandes med upolær

Polært: hvis den ikke er symmetrisk (nord og syd)

Elektronerne i bindingerne er forskudt mod det mere negative atom. Herved bliver der mere  negativt omkring det atom end omkring det andet. Det markeres på formlen med ð (udtales delta minus) og ð+ (udtales delta plus)

Det mest elektronegative markeres som ð. og det mindst elektronegative(kan kaldes “elektropositivt”) som ð+

Upolært: hvis den er symmetrisk

Elektronerne er fordelt ligeligt

Emulgator: noget der gør at polær og upolær kan blandes

Dipol: et molekyle med 2 poler

Et stof kan også have polære bindinger, men har en symmetrisk opbygning hvilket ikke gør den til en dipol fx CO2 (se figur 50, c)

Intermolekylære bindinger: binding med mere en tiltrækning der findes mellem molekyler, i forhold til kovalente som findes inde i molekyler

Der findes 3 typer af intermolekylære bindinger:

Dipol-dipolbindinger: mellem polære molekyler der danner en dipol, da en lille delladning bliver lavet på ð+-atomet og på ð-atomet og de hænger så sammen med de andre molekylers ð+ og ð

Hydrogenbindinger: mellem polære molekyler, hvor der skabes en tiltrækning mellem elektronegative(ð) atoms ledige elektronpar og den elektronpositive(ð+)
Stærk version af dipol-dipolbindinger
Dannes mellem alle molekyler som indeholde hydrofile grupper
Bindingen dannes mellem det elektropositive  H-atom i en OH-, NH-, eller FH-gruppe og til et af  de elektronegative atomer oxygen, nitrogen eller fluor i nabomolekylet
Meget følsomme over for temperatur

Londonbindinger: mellem upolære molekyler, hvor der skabes en form for midlertidig dipol da elektronerne i den symmetriske elektronsky bevæger sig konstant og kan kortvarigt blive trukket mere af den ene atom (figur 59)
Super svag version af dipol-dipolbindinger
Londonbindingens styrke forstærkes af længden af molekylet, da kontaktoverfladen bliver større i.e. mere interaktion
Antallet af elektroner i molekylet har betydning – jo flere elektroner der er, jo længere fra den positivt ladede atomkerne er de yderste elektroner og derfor er det lettere at polarisere et molekyle med mange elektroner.
Londonbindinger er stærkere jo større molekylerne er

Stærkest

  1. Hydrogen
  2. Dipol-dipol
  3. London (super svag)

En intermolekylær bindings styrke afspejles i stoffets kogepunkt

Stærk binding = højt kogepunkt

Svag binding = lavt kogepunkt

Fordi stoffet skal skifte tilstandsform for at ophæve bindingen og jo mere energi(varme) der skal bruges jo stærkere er bindingen

Peptidbinding: bindingen mellem en elektronparbinding mellem en aminosyres carboxylgruppe og en anden aminosyres aminogruppe, der kommer et restprodukt hvilket er vand,

NB! Reaktionstypen hvor vand kommer ud som hedder en kondensationsreaktion

Når bindingen mellem to aminosyrer er etableret har du dannet et dipeptid og hvis det er flere aminosyrer hedder det et polypeptid