Mitose (somatisk // Ukønnet celledeling): når de to datterceller er ens til modercellen (har lige mange kromosomer)
Meiose (kønnet celledeling): Når de to datterceller ikke er ens til modercellen (har det halve antal kromosomer)
Diploid: 46 kromosomer
Haploid: 23 kromosomer
Kromosomer i cellen efter DNA Replikation: 92
Kromosomer i cellen efter mitose: 46
Kromosomer i cellen efter meiose: 23
Alle levende organismer vokser hvilket for mennesket og de fleste dyr især gør sig gældende, indtil voksenstadiet nås. Herefter ophører væksten, men individet vil fortsat være i stand til at forny dele af sig selv ved at udskifte gamle celler med nye.
Cellecyklus: cellens livscyklus eller generationstid
Nølefasen: Når celler overføres fra et medie til et andet, tager det tid for cellerne at vænne sig til det nye miljø, og i denne tid vokser cellerne med de deler sig ikke
Og tiden afhænger af de tidligere vækstbetingelser og kan vare flere timer eller mange dage, og hvis fx cellerne bliver flyttet fra et nærringsfattigt medium til et nærringsrigt medium vil cellerne begynde at dele sig hurtigere og vice versa
Exponentiel vækstfase: Cellerne har optimale betingelser og hastigheden er konstant
Generationstid: så lang tid det tager for at fordoble mængden af celler
Stationær fase: På et tidspunkt vil cellens vækst begrænses, dette skyldes:
Den tilsatte næring er opbrugt
Der er ophobet affald i form af giftige eller hæmmende stoffer
Der er ikke nok plads
Og det sker når antallet af celler der dør er det samme som der bliver lavet
Dødsfase: Hvis alle næringsstoffer er opbrugt eller hvis koncentrationen af affald er for høj, begynder dødsfasen og mængden af celler aftager exponentielt
Dødraten er dog som regel noget lavere end vækstraten i den exponentielle vækstfase
Pladespredning: En måde at finde ud af hvor mange celler der er i de forskellige faser
CFU: Colony Forming Units
Dellingsfase: der hvor cellen deler sig
Centriole
Overkydsning: Kromosomer der deler DNA i meiose
Ækvatorialplan/midterplanet:
Cellecyklus opdeles i to hovedfaser, hvilket også kan opdeles i forskellige faser:
Interfasen: hvilefasen, de fleste celletyper vil være her i interfasen i størstedelen af tiden ca. 23 timer
G’et kommer fra de engelske ord “gap”
G1:
Cellen vokser og danner flere ribosmoser og organeller, cellen er også i metabolisk aktiv, hvilket betyder at den udfører den funktion som den skal.
Cellen vil forblive i G1 indtil der kommer specifikke ekstracellulære signalmolekyler, også kaldet vækstfaktorer, som vil få cellen til at fortsætte i cellecyklus med det endelige mål at dele sig i to
G0:
Udebliver disse signaler, vil cellen gå ind i en form for hvilefase, G0 hvorfra den vil udøve sine funktioner for organismen, men uden at dele sig. Mange celler i mennesket når et stadie hvor de ikke deler sig mere, fx nerveceller og vil herefter permanent opholde sig i G0. Andre celletyper vil derimod kun midlertidigt befinde sig i G0. Når betingelserne for vækst er til stede hvilket kunne være tilstrækkelig med næring til organismen vil cellen modtage vækstfaktorer som vil få den tilbage fra G0 til G1
Cellen vil nu passere et stadie i G1 som kaldes restriktionspunktet.
Efter restriktionspunktet kan cellen ikke vende tilbage til G1 uden først at have delt sig. Den er nu programmeret til at fortsætte ind i S-fasen selv uden tilstedeværelse af flere vækstfaktorer. Der findes en række kontrolmekanismer kaldet checkpoints som sikrer at cellen ikke indeholder beskadiget DNA, inden den går ind i S-fasen. I tilfælde af DNA-skader stoppes cellen i G1, og først når skaderne er repareret, kan cellen fortætte til S-fasen.
S: (s for syntese) DNA’et replikeres her (se DNA-Replikation)
Kromatider / søsterkromatider: to kopier af et kromosom, og de holdes sammen i midten og laver et X
Centromer: Det område der holder kromatiderne sammen, har afgørende betydning for deling af kromatider under mitosen
G2:
G2 forbereder cellen for M-fasen
Først sikrer kontrolmekanismerne at cellens DNA-replikationen er færdig, dernæst kontrolleres der for DNA-skader i form af brud på DNA-strengene
Apoptose: programmeret celledød af fx uoprettelige fejl i DNA’et kan ske i G2
M-fasen: m står for mitose i 1 time (se mitose og meiose
Mitose og Meiose
Mitose: almindelig celledeling, hvor en celle bliver til to identiske datterceller
Centrosom: bliver duplikeret i S-fasen, så cellen ved indgangen til mitose indeholder 2 centrosomer
I dyreceller indeholder hvert centrosom to centrioler som er cylindere opbygget af microtubuli
Tentråde: proteinstrenge dannet af microtubuli som trækker søsterkromatiderne fra hindanden
Profase:
Kromatiderne kondenseres således at de bliver tykkere og mere kompakte. I cytoplasmaet begynder de to centrosomer at bevæge sig væk fra hinanden, og tentråde dannes ud fra centriolerne.
Prometafase:
Kernemembranen nedbrydes, og centriolerne befinder sig nu ved hver sin pol. Tentrådene bindes fast til de enkelte kromatiders midterpunkt, centomeret. Kromatiderne bevæges mod et centralt plan i cellen.
Metafase:
Kromatiderne ligger i cellens midterplan. Fra hvert søsterkromatid går der en tentråd ud til centrosomerne i hver sin pol
Anafase: Tentrådene fra begge poler forkortes og trækker i hvert enkelt kromatid. Sammenbindingen i centromeret spaltes, og de to identiske kopier af kromosomet som tilsammen udgjorde kromatidet, trækkes nu mod hver sin pol.
Telofase:
Hver pol har modtaget et fuldt sæt af kromosomer, og en ny kernemembran opbygges omkring hvert sæt. En indsnøring af cellemembranen mellem de to poler begynder.
Cytokinese:
Indsnøringen langs cellens ækvatoriale plan deler cellen i to. Hver ny dattercelle indeholder halvdelen af det oprindelige cytoplasma. Cellens organeller bliver fordelt til de to poler ved hjælp af tentrådene. Dette er en vigtig proces idet cellen ikke er i stand til at nydanne organeller, men kun at udbygge og dele eksisterende organeller.