Celle Deling

Mitose (somatisk // Ukønnet celledeling): når de to datterceller er ens til modercellen (har lige mange kromosomer)

Meiose (kønnet celledeling): Når de to datterceller ikke er ens til modercellen (har det halve antal kromosomer)

Diploid: 46 kromosomer

Haploid: 23 kromosomer

Kromosomer i cellen efter DNA Replikation: 92

Kromosomer i cellen efter mitose: 46

Kromosomer i cellen efter meiose: 23

Alle  levende  organismer  vokser  hvilket  for  mennesket  og  de  fleste  dyr især gør sig gældende, indtil voksenstadiet nås. Herefter ophører væksten, men individet vil fortsat være i stand til at forny dele af sig selv ved at udskifte gamle celler med nye.

Cellecyklus: cellens livscyklus eller generationstid

Nølefasen: Når celler overføres fra et medie til et andet, tager det tid for cellerne at vænne sig til det nye miljø, og i denne tid vokser cellerne med de deler sig ikke

Og tiden afhænger af de tidligere vækstbetingelser og kan vare flere timer eller mange dage, og hvis fx cellerne bliver flyttet fra et nærringsfattigt medium til et nærringsrigt medium vil cellerne begynde at dele sig hurtigere og vice versa

Exponentiel vækstfase: Cellerne har optimale betingelser og hastigheden er konstant

Generationstid: så lang tid det tager for at fordoble mængden af celler

Stationær fase: På et tidspunkt vil cellens vækst begrænses, dette skyldes:

Den tilsatte næring er opbrugt

Der er ophobet affald i form af giftige eller hæmmende stoffer

Der er ikke nok plads

Og det sker når antallet af celler der dør er det samme som der bliver lavet

Dødsfase: Hvis alle næringsstoffer er opbrugt eller hvis koncentrationen af affald er for høj, begynder dødsfasen og mængden af celler aftager exponentielt

Dødraten er dog som regel noget lavere end vækstraten i den exponentielle vækstfase

Pladespredning: En måde at finde ud af hvor mange celler der er i de forskellige faser

CFU: Colony Forming Units

Dellingsfase: der hvor cellen deler sig

Centriole

Overkydsning: Kromosomer der deler DNA i meiose

Ækvatorialplan/midterplanet:

Cellecyklus opdeles i to hovedfaser, hvilket også kan opdeles i forskellige faser:

Interfasen: hvilefasen, de fleste celletyper vil være her i interfasen i størstedelen af tiden ca. 23 timer

G’et kommer fra de engelske ord “gap”

G1:

Cellen vokser og danner flere ribosmoser og organeller, cellen er også i metabolisk aktiv, hvilket betyder at den udfører den funktion som den skal.

Cellen vil forblive i G1 indtil  der kommer specifikke ekstracellulære signalmolekyler, også kaldet vækstfaktorer, som vil få cellen til at fortsætte i cellecyklus med det endelige  mål  at  dele sig i to

G0:

Udebliver  disse  signaler,  vil  cellen  gå  ind i en form for hvilefase, G0 hvorfra den vil udøve sine funktioner  for  organismen,  men  uden  at  dele  sig.  Mange  celler  i  mennesket  når  et  stadie  hvor  de  ikke  deler  sig  mere,  fx  nerveceller  og  vil  herefter permanent opholde sig i G0. Andre celletyper vil derimod kun midlertidigt befinde sig i G0. Når betingelserne for vækst er til stede hvilket kunne være tilstrækkelig med næring til organismen vil cellen modtage vækstfaktorer som vil få den tilbage fra G0 til G1

Cellen vil nu passere et stadie i G1 som kaldes restriktionspunktet.

Efter restriktionspunktet kan cellen  ikke  vende  tilbage  til  G1  uden  først  at  have  delt  sig.  Den  er  nu programmeret til at fortsætte ind i S-fasen selv uden tilstedeværelse af flere vækstfaktorer. Der findes en række kontrolmekanismer kaldet checkpoints  som  sikrer  at  cellen  ikke  indeholder  beskadiget  DNA, inden den går ind i S-fasen. I tilfælde af DNA-skader stoppes cellen  i  G1,  og  først  når  skaderne  er  repareret,  kan  cellen  fortætte  til S-fasen.

S: (s for syntese) DNA’et replikeres her (se DNA-Replikation)

Kromatider / søsterkromatider: to kopier af et kromosom, og de holdes sammen i midten og laver et X

Centromer: Det område der holder kromatiderne sammen, har afgørende betydning for deling af kromatider under mitosen

G2:

G2 forbereder cellen for M-fasen

Først sikrer kontrolmekanismerne at cellens DNA-replikationen er færdig, dernæst kontrolleres der for DNA-skader i form af brud på DNA-strengene

Apoptose: programmeret celledød af fx uoprettelige fejl i DNA’et kan ske i G2

M-fasen: m står for mitose i 1 time (se mitose og meiose

Mitose og Meiose

Mitose: almindelig celledeling, hvor en celle bliver til to identiske datterceller

Centrosom: bliver duplikeret i S-fasen, så cellen ved indgangen til mitose indeholder 2 centrosomer

I dyreceller indeholder hvert centrosom to centrioler som er cylindere opbygget af microtubuli

Tentråde: proteinstrenge dannet af microtubuli som trækker søsterkromatiderne fra hindanden

Profase:

Kromatiderne kondenseres således at de bliver tykkere og mere kompakte. I cytoplasmaet begynder de to centrosomer at bevæge sig væk fra hinanden, og tentråde dannes ud fra centriolerne.

Prometafase:

Kernemembranen nedbrydes, og centriolerne befinder sig  nu  ved  hver  sin  pol.  Tentrådene  bindes  fast  til  de  enkelte kromatiders midterpunkt, centomeret. Kromatiderne bevæges mod et centralt plan i cellen.

Metafase:

Kromatiderne ligger i cellens midterplan. Fra hvert søsterkromatid  går  der  en  tentråd  ud  til  centrosomerne  i  hver sin pol

Anafase: Tentrådene fra begge poler forkortes og trækker i hvert enkelt kromatid. Sammenbindingen i centromeret spaltes, og de to identiske kopier af kromosomet som tilsammen udgjorde kromatidet, trækkes nu mod hver sin pol.

Telofase:

Hver pol har modtaget et fuldt sæt af kromosomer, og en ny kernemembran opbygges omkring hvert sæt. En indsnøring af cellemembranen mellem de to poler begynder.

Cytokinese:

Indsnøringen langs cellens ækvatoriale plan deler cellen  i  to.  Hver  ny  dattercelle  indeholder  halvdelen  af  det  oprindelige  cytoplasma.  Cellens  organeller  bliver  fordelt til de to poler ved hjælp af tentrådene. Dette er en vigtig proces idet cellen ikke er i stand til at nydanne organeller,  men  kun  at  udbygge  og  dele  eksisterende  organeller.