Et atom består af en kerne lavet af protoner og neutroner. Den har også nogle ringe omkring sig med elektroner i. Elektroner er negative, protoner er positive og neutroner er neutrale. Der findes to slags ladninger positiv og negativ. Enheden for ladning kaldes coulomb (C).
Atomnummeret: hvor mange protoner der i kernen
Isotop: et atom med samme antal protoner men forskelligt antal neutroner
Atom masse: målt i unit(u) hvor protoner og neutroner er 1u og elektroner er 1/1836u, derfor regner man ikke elektroner med.
Massen der står på det periodiske system er gennemsnittet af alle de forskellige isotoper, og derfor er det nogle mærkelige tal
Grupperne i det periodiske system: gruppe nummer = antal elektroner i yderste skal
Ædelgasser: stoffer i 8/18 gruppe, der ikke reagere med andre stoffer, bortset fra Helium og er kemisk inaktive
Ædelgasreglen(oktetreglen): når en atom har 8 elektroner i yderste skal er atomet stabilt
Dublet reglen: noget vil have 2 elektroner
Antallet af elektroner: betydning for stoffets kemiske egenskaber (samme gruppe = samme egenskaber)
Perioderne i det periodiske system: antal elektronskaller
Første skal kan max have 2 elektroner, anden 8 osv. (se tegningen)
Elektronstrukturen: hvor mange elektroner der er i hver skal fx 2, 8, 1 som er Natrium
Skal 1: K-skallen, skal 2: L-skallen, skal 3: M-skallen, N, O, P, Q
Valenselektronerne: de yderste elektroner
Formlen for max antal elektroner i en skal er 2*n2, hvor n = skal nummer
Overgangsmetaller: grupper 3-12, hvor alle stofferne (med få undtagelser) har to elektroner i den yderste skal
I grupper 1-2 og 13-18 fylder der hen igennem grupperne en elektron mere i den yderste skal og for gruppe 3-12 er det i næst yderste skal.
Og i Lantanoider og actinoider er det i tredje yderste skal
Lanthanoider og actinoider: De stoffer der ikke er inde i det periodiske system (betyder ikke noget)
Trappen er skillelinjen mellem metaller og ikke-metaller
Halvmetaller: det stoffer der er tæt på trappen og har egenskaber der minder både om metaller og ikke-metaller
Simple ioner: når et enkelt atom afgiver eller optager elektroner for at opfylde Ædelgasreglen
Når atomet afgiver en elektron bliver den positiv ladet når den optager bliver den negativ
Metaller danner oftest positive ioner og ikke-metaller negative
Positive ioner: Kationer
Negative ioner: Anioner
Sammensatte ioner: 2 eller flere ikke-metaller som har en samlet ladning
Altid den positive ion først i navnet
Simple ioner(kun et atom) navne:
| Positive ioner | Negative ioner |
| Endelsen: -ion | Endelsen: -idion |
Indekstal: tallet under et atom fx 2 i H2O
Rommer tal i et navn på et stof (fx Kobber(II)sulfat): Betyder det hvor meget den er ladet, fx hvis der står (II), skal Kobber se sådan her ud: Cu2-, men hvis der står (III), skal det være: Cu3-
(kan også skrives (2+) eller (3+))
Ionforbindelser/ionbinding: Forbindelse mellem et metal og et ikke metal også kaldt et salt, da det findes som saltkrystaller
Mange ionforbindelser er opløselige i vand(aq)
Når ionforbindelsen opløses, skyldes det at vand omgiver hver ion, hvor den positive del af vandet(H) omgiver chloridionen og den negative del(O) omgiver natrium ionen
Molekyle: flere ikke-metaller, der opnå Ædelgasreglen, ved hjælp af en elektronparbinding
Navngivning af molekyler: Ikke-metallerne skrives i følgende rækkefølge:
B Si C As P N H Te Se S O At I Br Cl F
Derfor ser vand sådan her ud: H2O og ikke OH2
Hvis der kun er et stof i molekylet fx O2 sætter man ikke -id bag på